Oplever du at have fastlåste, lukkede og usmidige hofter? Så er denne video med hofteåbende yoga perfekt til dig.
Gennem et blidt men styrkende yogaflow vil du få varme i kroppen og samtidig arbejde i gode stræk, som åbner dine hofter. Du vil arbejde med din smidighed og forhåbentlig også opleve ro, når du giver dig tid til blid bevægelse – og ikke mindst tid til dig selv.
Videoen er både for nybegyndere og øvede, så de fleste kan være med – særligt da den kan laves hjemme på stuegulvet og ikke kræver nogle redskaber.
Rul din måtte ud og giv dig selv et skud energi. Rigtig god fornøjelse ♥
Hvis du ønsker musik til din træning, kan du lytte til playlisten ovenfor.
TIP: Prøv også min stående bentræning, meditationen: slip bekymringerne eller et yoga pilates flow
Hvad er yoga?
Yoga kan for nogle være en livsfilosofi og for andre blot en blid træningsform. I yoga arbejder man i forskellige stillinger, hvor der er fokus på udstrækning og åndedrættet, når man befinder sig i en stilling. Der findes enormt mange typer af yoga, der alle varierer i intensitet. Mange forbinder yoga med ustrækning, men vælger du den rigtige type, kan det være udfordrende og hårdt for kroppen. Det er alt i alt en skøn bevægelsesform, som jeg kun kan anbefale! Prøv eksempelvis dette yogaflow, der både strækker og styrker. Eller læs om 3 basale yogastillinger, der er skønne efter en lang arbejdsdag.