Opskrift på kanelsnurrer
Kanelsnurrer er et miks mellem den klassiske kanelsnegl og den fancy kardemommesnurrer. Det er en dejlig sød gærdej, som smøres med remonce af kanel, smør og sukker, inden den
Jeg har tidligere del min opskrift på kanelsnurrer i fad her på hjemmesiden, men I skulle naturligvis også have denne udgave. Jeg kan dog bestemt stadig anbefale, at du prøver den helt fantastiske flødeostglasur over dine kanelsnurrer.
Snurrer med kanel og kardemomme
Jeg bruger denne opskrift på snurrer, hvad end jeg fylder dem kanel- eller kardemommeremonce (til kardemommesnurrer). Du kan også vælge at lave halv portion af hver remonce: én med kanel og én med kardemomme, så du får en portion af hver snurrer. Jeg kan også anbefale dig at prøve min opskrift på lækre citronsnurrer. Jeg elsker alle varianter, og det er hyggeligt, at gæsterne kan vælge sin favorit.
TIP: Prøv også at lave snurrer med pizzafyld, der er enormt gode på madpakken.
Sådan laver du kanelsnurrer
Der findes flere måde at lave snurrer. Jeg har vist en metode i denne opskrift, men til disse kanelsnurrer bruger jeg en anden teknik, som giver et andet og mere “snoet” udseende.
Min teknik til flotte snurrer:
- Start med at rulle dejen ud i en stor rektangel.
- Smør med remonce, men undgå at komme 1,5 cm ud til kanten.
- Fold siderne af rektanglen ind over sig selv, så dejen ligger i 3 lag.
- Skær strimler af dejen på ca 2 cm.
- Dej hver strimmel i 2, undtagen oppe i den ene ende, så det ligner et par bukser.
- Sno “buksebenene” omkring hinanden,så de bliver flot snoede.
- Tag fat i hver ende af snoningen med hver hånd, og sno dejen rundt om to fingre, så du til sidst kan skjule enden og får en flot snurrer.
TIP: Prøv også at lave et flot stjernebrød med remonce eller nemme scones med blåbær
Tips til min opskrift på kanelsnurrer
- Pas på med at arbejde for meget i din remonce, så smørret begynder at smelte. Så kan du nemlig risikere, at remoncen flyder ud af snurrerne under bagning.
- Dejen skal æltes godt og længe, til den er helt glat, smidig og skinnende. Jeg bruger kold mælk, så du netop kan arbejde længe med dejen, uden den bliver for varm.
- Tilsæt revet marcipan til de remonce for endnu mere luksuslækre snurrer.
Kan kanelsnurrer fryses?
Du kan sagtens fryse dine kanelsnurrer. Det kan gøres på flere forskellige måder:
- Frys snurrerne rå, inden de efterhæver. Dvs. at du snurrer dem, og dernæst kommer dem på en bageplade og stiller den i fryseren. Når de er frosne, kan du samle dem i en pose. Når du vil servere snurrerne, tager du dem op af fryseren og lader dem tå op, enten på køkkenbordet eller i køleskabet (fx natten over). Herefter skal de hæve til næsten dobbelt størrelse, og så er de klar til bagning.
- De nybagte kanelsnurrer kan også fryses. Her vil jeg anbefale dig at bage dem til de er netop gennembagte men ikke så gyldne. Når du vil bage de frosne snurrer, skal du blot gøre dem våde under en hane, inden du kommer dem i ovnen. Her vil de få en flot gylden farve, uden at de bliver for mørke eller tørre, og smage helt som nybagte snurrer.