Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Krydret blomkål med mellemøstlig tzatziki

Krydret blomkål er det lækreste vegetariske måltid. Blomkålsbidderne er sprøde og krydrede, og de smager så herligt, at ingen vil savne kødet.

Her serveres krydret blomkål med “powerris”, en blanding af fuldkornsris og linser, og mellemøstlig tzatziki med tahin og spidskommen. Tilsammen udgør det et fantastisk mættende, velsmagende og nærende måltid.

Krydret blomkål med mellemøstlig tzatziki

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 35 min /I alt 1 t 15 min

INGREDIENSER

  • Krydret blomkål

  • 1 stort blomkål
  • 3 spsk. majsmel
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 0,5 tsk. røget paprika
  • 0,5 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. salt
  • 3 spsk. olivenolie
  • 3 spsk. græsk yoghurt
  • 3 spsk. vand
  • Mellemeøstlig tzatziki

  • 3 dl græsk yoghurt
  • ½ dl tahin
  • saft af ½ citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 1 håndfuld mynteblade
  • Powerris

  • 2 dl fuldkornsris
  • 2 dl delikatesselinser
  • 5 dl vand
  • salt
Powerris

Kog fuldkornsris i letsaltet vand under låg i 20 minutter. Tilsæt linser, og lad dem koge med i yderligere 20 minutter. Tag låget af, og lad det sidste vand fordampe, inden du tager gryden af varmen.

Tandori-blomkål

Tænd ovnen på 175°. Skyl blomkålen, og del den i buketter. Bland majsmel og krydderier i en stor skål. Tilsæt olie, yoghurt og vand, og bland det sammen til en klistret dej. Vend blomkålsbuketterne rundt i dejen, så massen fordeler sig på blomkålene (det er hurtigst at bruge hænderne). Fordel derefter buketterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag blomkålen i ovnen i ca. 30 minutter, indtil buketterne er sprøde og gyldne.

Tahin-tzatziki

Bland yoghurt, tahin, citronsaft, salt og peber i en skål. Riv agurken på den grove side af et rivejern, og rør i yoghurtdressingen. Pres hvidløg, hak mynteblade groft, og rør i tzatzikien.

krydrede blomkål med tzatziki

Bagt krydret blomkål

Bagt krydret blomkål beviser, hvor fantastisk man kan få grøntsager til at smage. Det her er alt andet end kogt, kedelig blomkål, som mange nok har fået serveret som børn. Det er sprøde, krydrede blomkålsbidder, der giver selv de lækreste chicken wings kamp til stregen.

Powerris

Til de lækre bidder af bagt blomkål, serveres en blanding af ris og liner også kaldt "powerris". Det er en blanding med mere mæthed, næring og "power" end almindelige ris. Powerris laves ved at koge en blanding af linser og ris, for at få et mættende og velsmagende mix, der er perfekt som en god og lidt mere proteinrig base til grønne retter. Du kan let tilsætte andre rester af linser og korn til dine powerris, hvis du trænger til at få tømt ud i køkkenskabene – andre favoritter er den smukke blanding af sorte ris og belugalinser eller brune ris godt med boghvedekerner.  

TIP: Prøv også denne opskrift på blomkåls couscousmexikrydrede blomkålsbidder eller måske blomkåls hotwings med BBQ?

  mellemøstlig tzatziki

Mellemøstlig tzatziki

Vi elsker en god, klassisk græsk tzatziki. Til denne opskrift på krydret blomkål, giver vi dog tzatzikien et mellemøstligt twist. Vi har tilføjet tahin og spidskommen, ligesom i en klassisk hummus, og hakket mynte. Det giver en fantastisk lækker dip, der nærmest er som en blanding af tzatziki og hummus.