Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Salat med bagte æbler

Blade falder af træerne, og dagene bliver kortere. Efteråret er startet, og det samme er æblesæsonen. De fleste kender til opskrifter med æbler i sødt bagværk, men man kan også bruge dem i det salte køkken. Hvis det ikke er noget, du har forsøgt dig med før, må du prøve det!

I denne opskrift bages æbler i ovnen og giver både sødme og syre til salaten. De blandes med bagte rødløg, salatmix, pecannødder, ost og en lækker dressing.

Hvis du ønsker en vegetarisk salat, kan du fx. bruge ristede kikærter i stedet for serranoskinke.

Salat med bagte æbler

Salat til 4 personer

Forberedelse 10 min. /I alt 30 min.

INGREDIENSER
  • SALAT

  • 6 mellemstore æbler
  • 1 stort rødløg
  • 150 g serranoskinke
  • 75 g pecannødder
  • 100 g salatmix
  • 100 g vesterhavsost
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1-2 spsk. ahornsirup
  • Salt og friskkværnet peber
  • DRESSING

  • 3 spsk. mayonnaise
  • 3 spsk. grov sennep
  • 3 spsk. ahornsirup
  • 3 spsk æblecidereddike
  • Salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader.

Skær æbler og rødløg i både og put dem i et ildfast fad. Bland med olivenolie, ahornsirup, salt og friskkværnet peber. Sæt fadet i ovnen i cirka 20 minutter, til æblerne er møre og rødløgene bløde.

Læg skiver af serranoskinke og pecannødder på en bageplade. Bag det i ovnen i 5-10 minutter, til skinken er sprød og nødderne sprøde.

Bland dressingen sammen ved at tilføje alle ingredienser i en skål og rør rundt. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Put først salatmix på et fad og tilføj derefter bagte æbler og rødløg.

Skær osten i mundrette stykker og spred dem over salaten.

Tilføj gerne dressing undervejs.

Slut af med serranoskinke, pecannødder og eventuelt mere dressing.

Æbler til salat

Salat med bagte æbler

Hvis du har en have fyldt med æbler, er det perfekt at bruge dem i køkkenet. Du kan bruge æbler til alle slags måltider og både i det salte samt søde køkken. Denne salat med bagte æbler indeholder masser af fylde, så du kan spise den som en måltidssalat med focaccia brød til. Du kan også spise salaten som tilbehør til fx. kyllingespyd med halloumi

Salaten er virkelig nem at tilberede, da den indeholder få ingredienser. Den er derfor god til en travl hverdag. Lav eventuelt en større portion, når du er i gang, så du kan bruge den til frokost dagen efter.

Du kan udskifte nogle af ingredienserne, hvis du har lignende liggende i køleskabet. Salatmix kan udskiftes med spinat, ruccola eller feldsalat. Du kan bruge bacon i stedet for serranoskinke og udskifte pecannødderne med alle andre former for nødder.

Æbler i haven

Salat til efteråret

Æbler er nemt tilgængelige i Danmark stort set hele året rundt, men de smager især godt i efterårsmånederne. Det er altid en god idé at bruge de grøntsager og frugter, der er i sæson. Brug derfor alle de saftige æbler i sprøde salater til frokost og aftensmad i hverdagen. Udover denne salat med bagte æbler, må du også prøve en grøn salat med æble og parmesanspidskålssalat med æbler eller en frisk rødkålssalat med æbler.