-
Link kopieret
Julesmåkager
Disse fine udstikkede julesmåkager er sprøde, søde og let krydrede. De kan laves i alverdens festlige forme, og pyntes med glasur, chokolade eller lige det pynt, du er i humør til.
Opskriften er en god basisopskrift på julesmåkager. De er super nem at gå til, og det er et oplagt projekt for hele familien. Når småkagerne skal pyntes, kan både børn og voksne finde kreativiteten frem, og lave personlige småkager.

Cirka 20 stk.
INGREDIENSER
INGREDIENSER
- 400 g hvedemel
- 200 g rørsukker
- 2 tsk. bagepulver
- 1 spsk. kakaopulver
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 tsk. stødt allehånde
- 1 nip salt
- 200 g blødt smør
- 2 æg
GLASUR
- 1 æggehvide
- cirka 100 g flormelis
SMÅKAGER
Bland hvedemel, rørsukker, bagepulver, kakaopulver, kanel, kardemomme, allehånde og salt i en skål. Tilsæt blødt smør i små tern, og smuldr det ud i dejen. Tilsæt æg, og ælt dejen sammen, til den er glat og smidig. Dæk skålen til, og sæt den på køl i 30 minutter.
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Rul småkagedejen ud på et meldrysset bord. Udstik forme, og placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Ælt rester af dejen sammen, og rul den ud igen, så du får brugt hele dejen.
Bag småkagerne i ovnen i 10-12 minutter, til de er let gyldne. Lad dem køle helt af.
GLASUR
Pisk flourmelis og æggehvide sammen til en tyk, sej og blank glasur. Tilsæt evt. lidt mere flourmelis, hvis din glasur løber for meget.
Kom glasur i en sprøjtepose, og pynt julesmåkagerne.

Økologiske julesmåkager
Denne opskrift på julesmåkager er en god basisopskrift, der er nem at gå til for hele familien. De udstikkede julesmåkager har tilmed en fantastisk krydret smag samtidig med, at de er sprøde og søde. Pynt med chokolade, glasur eller lige dét, du er i humør til,
TIP: Prøv også denne opskrift på biscotti med mandler og chokolade eller rocky road eller klassiske specier
Idéer til pynt af julesmåkager
Julesmåkager indbyder til, at du er kreativ med dekorationen. Du kan pynte dem helt klassisk med hvid glasur, som i denne opskrift. Eller du kan farve glasuren med forskellig frugtfarve, og finde ting som chokoladeknapper, sukkerperler og tørrede blomster frem, så man rigtig kan lave personlige kunstværker.
TIP: Prøv denne opskrift på luciabrød eller dadelkonfekt

Flere opskrifter på julelækkerier
Hvis du er på udkig efter flere sundere alternativer til julens konfekt, vil vi anbefale dig at prøve følgende opskrifter:
- Julekager med frugt og nødder
- Ischokolader
- Pekan-skildpadder med karamel
- Kandiserede nødder med julekrydderi
- Havregrynskugler med dalder
