Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Linsesalat med figner og aubergine

Denne lune linsesalat er fra min kogebog Skønne salater & vidunderligt tilbehør. Her pynter smukke fignerne i en linsesalat med perlelignende, sorte belugalinser og bagt aubergine. En fantastisk kombination, der virkelig bør prøves!

Linsesalat med figner og aubergine

Måltid til 2 personer
Forberedelse 5 min /I alt 35 min

INGREDIENSER

  • SALAT

  • 2 dl grønne eller sorte linser
  • 2 auberginer
  • 1 stort rødløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt & friskkværnet peber
  • DRESSING

  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 spsk. ahornsirup
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • Salt & friskkværnet peber
  • ENDVIDERE

  • 125 g frisk mozzarella
  • 4 figner
  • 1 håndfuld basilikum
  • 40 g pinjekerner
  • 2 spsk. balsamicoglace (kan undlades)

Start med at koge linserne i 15-20 minutter, så de kan moses med spidsen af en gaffel, men stadig har bid. Imens linserne koger, kan du tilbede resten af salaten.
Skær auberginerne på langs i tynde, brede bånd på ca. 1⁄2 cm. Placér dem på en beklædt bageplade, og drys med salt. Skær rødløget i tynde både, og kom dem i en lille skål. Hæld 1 spsk. olivenolie over, og vend godt rundt. Fordel rødløgsbådene over auberginerne, og sæt bradepanden i ovnen i 15 minutter ved 200 grader, indtil auberginerne er gyldne, og løgene bløde.

Tag låget af gryden, når linserne er kogt færdige, og vend rundt, indtil alt vandet er fordampet, og linserne bliver helt tørre. Tag gryden af varmen, og tilsæt presset hvidløg, ahornsirup, balsamicoeddike og olivenolie. Vend rundt, og smag til med salt og peber. Vend auberginebånd og rødløg sammen med linserne, og fordel salaten på et stort salatfad.
Rist pinjekernerne på en tør pande, og skær fignerne i både. Riv mozzarellaen i mindre stykker, og fordel den over salaten. Pynt med pinjekerner, basilikumblade og figner, og hæld balsamicoglace over salaten i en tynd stråle. Servér straks, imens salaten stadig er lun.

Salat med figner og linser

Linsesalat med figner er en vidunderlig måde at bruge de smukke frugter, der er i sæson i løbet af sensommeren. Perfekt modne figner er en af mine yndlingsfrugter, både på grund af deres delikate smag og deres smukke udseende, så I kan tro, jeg ærger mig over den korte sæson. Men det er jeg nok ikke ene om. Figner smager vidunderligt sammen med bagt aubergine, linser og mozzarella. En skøn kombination, der giver en lækker, dejlig og let måltidssalat. Salaten punkterer fuldstændigt myten om, at linser er tørre og kedelige, så hvis du har haft en traumatisk oplevelse med dem tidligere, vil denne opskrift øjeblikkeligt kurere alle dårlige minder. Prøv selv!  

TIP: Prøv også min auberginesalat med gedeost eller linsesalat med vaniljemarineret mango eller auberginefritter med kikærtemel

 

Flere opskrifter med figner

Hvis du var vild med denne linsesalat med figner, så har jeg heldigvis mange andre opskrifter, der ligeledes bruger den lækre frugt. Man kan nemlig (heldigvis) bruge den i mange forskellige retter - og det er kun kreativiteten, der sætter grænser. Find endelig lidt inspiration nedenfor: