Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Makroner

Disse makroner med marcipan er knasende sprøde og helt skylette i konsistens. Jeg laver dem med marcipan, hvilket både gør fremgangsmåden nemmere og resultatet lækrere.

Hjemmelavede makroner er nemme at lave, så snart man lige har knækket koden. Det tog mig en håndfuld forsøg med forskellige opskrifter, men denne opskrift virker bare hver gang. Og med den kan du fremtrylle de skønneste makroner på blot 30 minutter.

Makroner

30 stk. makroner

INGREDIENSER
100 g marcipan
150 g sukker
1 æggehvide
1 spsk. hvedemel
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Riv marcipanen på den grove side af et rivejern.

Pisk eller ælt marcipan og sukker sammen, så det blandet. Tilsæt dernæst æggehvid, og pisk, til du får en jævn, klistret masse. Tilsæt til sidst hvedemel, og rør det i massen, så den samler sig en smule.

Kom makronmassen i en sprøjtepose, og klip et hul på ca 2 cm.

Beklæd en bageplade med bagepapir, og tryk cirka 30 små “dutter” ud på bagepladen. Mængden skal ikke være mere end 1,5 tsk. makronmasse.

Sæt bagepladen i ovnen i 12-15 minuttere, til makronerne er hævet op og er let gyldne. Lad dem køle af på bagepladen, inden de opbevares i en lufttæt beholder.

    makroner

Makron opskrift

Makroner er en skøn lille hapser, der både kan nydes som en småkage eller som knas i forskellige desserter. Mange kender dem nok bedst fra gammeldages æblekage med flødeskum og æblemos. En skøn, skøn kombination, som vel nok er lidt gammeldages men stadig holder hele vejen. Jeg holder også af at bruge makroner til Sarah Bernhardt kager i chokoladeherligt selskab. Og så hitter de også stort i en dejlig "parfait". En servering med frisk frugt og flødeskum/is/yoghur eller en anden creme anrettet i lag. Her kan de udgøre et vidunderligt knasende lag, der fuldender desserten, når de knuses. Makroner smager også skønt, når man tilsætter dem til is eller endda smuldret over en chokoladekage, inden den kommer i ovnen. Det giver en skøn konsistens og knasende overflade.  

TIP: Prøv også min opskrift på biscotti med mandler og chokolade eller de lækreste cookies med brunet smør, nødder og chokolade

  makroner  

Makroner med marcipan

Jeg laver min opskrift med marcipan. Mange opskrifter bruger mandelmel eller hakkede nødder. Det kræver, at man har en foodprocessor eller minihakker, der kan kværne nødderne fint. Og det slipper man for med denne opskrift. Her laver jeg makronmassen af revet marcipan, der blandet med sukker og æggehvider. Jeg tilsætter også en smule hvedemel, der sikrer, at massen bliver mere "stabil" og hæver flot op til makroner, uden at de falder sammen.

TIP: Prøv også marcipan i min rabarbercrumble