-
Link kopieret
Ørredmousse
Ørredmousse er en nem og velsmagende delikatesse, der smager vidunderligt anrettet som kanapéer på kiks eller ristet brød. Her toppet med syltede rødløg og dild.
Jeg holder af at servere de små kanapéer med ørredmousse til jul, hvor de udgør en skøn lille hapser inden julefrokosten eller den helt store julemiddag. De ville dog også være vidunderlige til nytår eller andre festlige anledninger.

10-15 små kanapéer til 6 personer
Forberedelse 10 min /I alt 15 min
INGREDIENSER
Syltede rødløg
- 1 lille rødløg
- 1 dl eddike
- 1 spsk. honning, fx manuka honning fra Lidl Deluxe
- 1 tsk. peberkorn
- 2 laurbærblade
Ørredmousse
- 200 g varmrøget ørred, fx en ASC Dansk røget Ørredside fra Lidl Deluxe
- 1 dl cremefraiche 18%
- 2 spsk. citronsaft
- friskkværnet peber
TIL SERVERING
- 15 små kiks, fx Fuldkornskiks med kul fra Lidl Deluxe
- 1 håndfuld dild
SYLTEDE RØDLØG
Pil rødløget, og skål det i fine både. Kom dem i en gryde sammen med eddike, honning, peberkorn og laurbærblade. Opvarm det ved middel varme under omrøring, indtil honningen smelter, og det netop når kogepunktet. Tag straks gryden af varmen, og hæld indholdet i et skoldet syltetøjsglas. Opbevar de syltede rødløg på køl i flere uger.
Ørredmousse
Skil fiskekødet fra skindet, og kom det i en skål med cremefraiche. Rør godt rundt med en gaffel, til du får en grov men luftig mousse. Smag til med citronsaft og friskkværnet peber (fisken smager salt, så undlad at tilsætte salt til en start).
Anretning
Anret en skefuld ørredmousse på hver kiks. Top med syltede rødløg og lidt dild, og servér.


Julelækkerier fra Lidl Deluxe
Min ørredmousse laver jeg af produkter fra Lidls Deluxe-serie, der står for høj kvalitet til gode priser. Der er altid Deluxe-produkter i butikkerne, men i julen tilføjer de en række julerelaterede produkter til sortimentet. Alt fra en økologisk juleand og gløggsild til chokoladepinde til varm chokolde og ostekugler med trøffel. Så mange lækre sager, der virkelig giver en lyst til at gå i køkkenet!Ørredmousse af varmrøget laks
Opskriften på ørredmousse består af Deluxe Dansk varmrøget Ørredside. Det er virkelig et stykke fisk af fantastisk kvalitet, og der er mad til mange ud af sådan en flot side. Derfor er det fantastisk gæstemad. Den varmrøgede ørred røres sammen med cremefraiche og smages til med citronsaft og peber. Fisken smager ret salt i sig selv, så vent med at tilsætte salt, til du lige har smagt moussen til.TIP: Prøv også ørredmousse i sprøde butterdejsreder eller butterdejspakker med laks
Ørremoussen anrettes på sprøde kiks. Her kan man naturligvis vælge lige dem, man synes om (eller en hjemmelavet variant, hvis overskuddet er der), men jeg vil særligt anbefale jer kiksene med sesam og kul fra Deluxe serien. Først og fremmest på grund af smagen men også på grund af den festlige farve, der står i smuk kontrast til den lyserøde mousse og pink rødløg.
Syltede rødløg
Jeg topper de små kanapéer med lidt dild samt syltede rødløg. Det er utrolig nemt at lave hjemmelavede syltede rødløg, og jeg har næsten altid et glas stående på køl, for de kan holde sig i ugevis. I stedet for sukker søder jeg lagen til de syltede rødløg med Deluxe Manuka honning. Det er en honning af særlig god kvalitet, der virkelig giver en skøn, blomsteragtig smag til rødløgene.TIP: prøv også min opskrift på græskarrösti med laks eller forret med kammuslinger
