Humshuka
Humshuka fik jeg første gang serveret på en libanesisk resturant i Berlin. Jeg har aldrig tænkt på at servere shakshuka ovenpå hummus, men det smagte så dejligt, at jeg måtte straks prøve det, da vi kom hjem igen.
Kombinationen af cremet hummus og den krydrede shakhuka er simpelthen magisk, og jeg håber, I vil give den et skud!
Shakshuka – æg pocheret i tomatsauce
En hurtig og nem shakshuka er enestående sund fastfood. Jeg delte første gang opskriften i min kogebog Herlig & ærlig mad. Jeg ved, at min opskrift er blevet et hverdagshit i flere af mine venners hjem. Mine forældre har tilmed fortalt, at de ofte laver shakshuka, hvis de kommer sent hjem ?
Cremet hummus
Min opskrift på hummus indeholder masser af lys tahin, hvilket sikrer en helt cremet konsistens og den autentiske smag, som man kender fra mellemøstlige spisesteder. Det er også en god idé at have en blender med masser af hestekræfter, så hummusen kan blive helt glat og nærmest luftig i konsistensen.
Opskrifter med kikærter
Hvis du er på udkig efter flere lækre opskrifter med kikærter, vil jeg anbefale dig at tjekke følgende favoritter ud:
Kikærtepizza – Falafelpizza med sprød kikærtebund
Sunde vafler med hummus og halloumi