Hjemmelavet øllebrød
Øllebrød er en fantastisk opskrift til at undgå madspild. Vi kender alle til at have en tør og kedelig rest rugbrød på køkkenbordet. I stedet for at det ryger i skraldespanden og går til spilde, er det oplagt at bruge det til en portion øllegrød.
TIP: Prøv også at bruge dit tørre rugbrød til lækre rugbrødschips eller sprøde croutoner
Du kan bruge alle typer rugbrød til at lave hjemmelavet øllebrød. Jeg bruger denne opskrift på hjemmelavet rugbrød med massevis af kerner. Jeg nemlig elsker, når mit rugbrød har masser af kerner, og det samme gælder grøden. Ønsker du dog en mere lind og ikke så grov grød, kan du bruge et sønderjysk rugbrød eller lignende uden kerner.
Når rugbrødet smuldres, sættes det i blød i en blanding af øl og vand. Øllet giver en skøn smag til grøden, men bare rolig – alkoholen fordamper, når grøden koger, så børn kan altså sagtens spise med.
TIP: Du kan bruge rester af øllebrød fremfor havregrød i denne opskrift på klatkager.
Øllebrød toppings
Ved at variere valget af toppings, kan du lave alt fra en sød dessert til en sund morgenmad.
Tradtionelt toppes grøden med letpisket flødeskum eller æggesnaps. Jeg holder især af variationen med flødeskum, men vælger også ofte at erstatte det med græsk yoghurt eller skyr, når jeg serverer grøden til morgenmad.
Grøden kan desuden spises året rundt. Med modne bær om sommeren (a la jordbær med fløde!) og en sød kompot om vinteren. Prøv også at toppe med lidt grofthakket mørk chokolade, der bestemt ikke gør noget dårligt for smagen.
TIP: Prøv også min opskrift på mættende havregrød eller bagt gulerodskagegrød
Inspiration til nem og lækker morgenmad
Jeg har mange opskrifter på nem og lækker morgenmad på bloggen. Retter, der kan trylles frem på ingen tid, men som imponerer og smager bedre end end kedelig omgang havregryn. Prøv nogle af mine favoritter her: