I denne træningsvideo guides du igennem et roligt og effektivt pilatesflow for gravide. Det er en skøn træning til dig, der gerne vil holde dig stærk og aktiv igennem din graviditet.
Træningen foregår i et langsomt tempo, hvor vi kommer hele kroppen igennem med særligt fokus på bækkenbund, balder og arme. På trods af tempoet vil man alligevel blive overrasket over, hvor effektiv træningen er, når man husker at spænde musklerne i hver øvelse. Du vil uden tvivl mærke kroppen syre til, da øvelserne laves i længere tid og derfor får lov til at udfordre kroppen.
Rul din måtte ud og giv dig selv et skud energi. Rigtig god fornøjelse ♥
Denne træning arbejder meget med at knytte bevægelserne til vejrtrækningen, hvor du skal holde fokus på at aktivere dine muskler hele vejen igennem. Om du er gravid eller ej, vil du derfor sagtens kunne få noget ud af denne træning. Øvelserne laves alle på træningsmåttten uden andre redskaber. Den er perfekt, når man ikke har lyst til de store hop og vilde bevægelser. Husk dog som gravid at mærke efter og passe på din krop. Hvis noget føles forkert, er det en god idé at passe ekstra på eller springe øvelsen over. Find din måtte frem og vær med i et roligt og effektivt pilatesflow for gravide.
Er din gravide krop ekstra belastet, kan det også anbefales at lave et afslappende yin yoga flow for gravide. Husk at mærke efter, hvad din krop har brug for. Du kan også lytte til en podcast om træning som gravid med Emma Kaalund, hvis du ønsker at blive klogere på emnet.
TIP: Prøv også en times træning for gravide, gravid venlig arm- og balletræning eller et gravidvenligt pilatesflow for arme og ben