Opskrift på bagt havregrød
Bagt havregrød er utrolig nemt at lave. Og så smager det baer vidunderligt sødt og syndigt, selvom det er ganske sundt og helt lovligt at spise til morgenmad. Det er herlig spise en langsom weekenddag, for det føles næsten, som fik man kage til morgenkaffen.
Vi plejer at lave forskellige varianter af den bagte grød, alt efter hvad vi lige har på lager, og jeg har faktisk tidligere delt favorit opskriften på bagt gulerodskagegrød med jer her på bloggen. Weekendens grød blev med brombær, banan og en sprød nøddetopping, og resultatet blev så piv-lækkert, at jeg bare må dele denne opskrift med jer også.
Bagt havregrød med yoghurt eller sirup
Portionen her vil mætte 2-4 personer, alt efter hvor sultne I er, og hvordan grøden serveres. Jeg holder af at spise en lidt mindre portion sammen med en omgang fuldfed yoghurt (måske kokosyoghurt, hvis jeg er heldig!), for det er mit blodsukker gladest for, men Simon spiser grøden (og meget af den, hæhæ) au natural – og måske endda med lidt ekstra ahornsirup. What ever floats your boat, I ved 😉