Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Kanelsnurrer i fad

Disse kanelsnurrer er den lækreste, søde servering!

Perfekt til at imponere gæster eller bare forkæle hele familien.

Snurrene fyldes med en lækker remonce, inden de bages sammen i fad og toppes med en let syrlig flødeostglasur.

Kanelsnurrer i fad
INGREDIENSER
  • 3 dl mælk
  • 25 g gær
  • 1 æg
  • 100 g rørsukker
  • 5 g salt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 600 g hvedemel + lidt til bordet
  • 100 g blødt smør
  • REMONCE

  • 2 spsk. stødt kanel
  • 200 g rørsukker
  • 200 g blødt smør
  • FLØDEOSTGLASUR

  • 50 g blødt smør
  • 100 g flormelis
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 100 g flødeost natural
SNURRER

Rør gæren ud i mælken i en stor skål. Rør æg, rørsukker, kardemomme og salt i. Tilsæt dernæst melet, lidt ad gangen. Ælt dejen grundingt i ca. 10 minutter, gerne på røremaskine, til den er helt glat og skinnende. Skær smørret i små tern, og ælt dem ind i dejen. Lad dejen hæve i skålen – enten tildækket natten over i køleskabet eller under et rent, fugtigt viskestykke et lunt sted i 2 timer.

REMONCE

Rør kanel, sukker og blødt smør sammen i en skål.

SNURRER, FORTSAT

Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud med en kagerulle til et rektangel på 40 x 50 cm.

Smør remonce ud på rektanglen. Fold en tredjedel af dejen ind mod midten, og læg den anden tredjedel over, så dejen ligger i 3 lag.

Skær strimler på tværs af dejen på ca. 1½ cm. Tag fat i hver strimmel med den ene hånd, og sno dejen rundt om hånden med den anden hånd, så du får en snurre. Fastgør enderne på strimlen under snurren.

Beklæd et ovnfast fad på 25 x 35 cm med bagepapir. Fordel snurrerne ned i fadet, så der er ca. 1 cm mellemrum mellem dem.

Lad kanelsnurrerne hæve til dobbelt størrelse i cirka 2 timer.

Forvarm ovnen til 225° varmluft, og bag fadet i ovnen i 15 minutter, til snurrerne er flot gyldne.

GLASUR

Pisk blødt smør sammen med flormelis og vaniljepulver. Tilsæt ahornsirup og flødeost, og pisk igen, til du får en jævn glasur. Fordel glasuren over kanelsnurre-fadet, inden servering – gerne imens de stadig er lune.

Kanelsnurrer i fad  

Kanelsnurrer bagt i fad

Kanelsnurrer i fad er en om muligt endnu mere lækker version end klassiske kanelsnegle eller kanelsnurrer. Opskriften kan sagtens bruges til at lave kanelsnegle eller snurrer, der bages enkeltvist på en bageplade. Men jeg synes, det er både endnu mere lækkert og mere festligt at bage dem sammen i et fad.  

TIP: De lækre kanelsnurrer er inspireret af de svenske kardemommesnurrer. Her laves snurrerne med lækkert remoncefyld med kardemomme. Prøv min opskrift på kardemommesnurrer eller lav en frisk version med citron.

Kanelsnurrer med flødeostglasur

Jeg topper fadet med den lækreste flødeostglasur. Eller "cream cheese frosting" om man vil. Det er vist lidt en amerikansk ting at toppe kanelsnegle med en glasur af flødeost, men nøj, det er altså en skam, at det ikke er noget, vi gør i Danmark. Kombinationen af de søde, krydrede snegle og den let syrlige glasur er simpelthen magisk! Det er så meget mere lækkert end en klassisk glasur, så jeg vil virkelig anbefale jer at give det et skud.  

TIP: Prøv også min opskrift på chokoladeboller , stjernebrød eller scones med blåbær