Opskrift på indisk curry med kylling
Indisk curry med kylling og spinat er uden tvivl en af mine livretter fra det indiske køkken. Den er lige tilpas stærk og krydret, og samtidig virkelig lækker cremet. Serveret med ris eller naanbrød og gerne raita dip og en frisk salat såsom denne grønne salat med granatæble og avocado. Så har du et sandt indisk festmåltid!
Saucen er sprængfyldt med spinat, men samtidig er det ikke ligefrem slankekost. Saucen indeholder nemlig en god mængde fløde og fuldfed græsk yoghurt. Hvis du synes, kan du prøve at bruge madlavningsfløde og almindelig yoghurt i stedet – men jeg synes ærligt talt, det er lidt en skam 😉
TIP: Prøv også min opskrift på chicken tikka masala
Nem indisk curry med kylling og spinatsauce
Den lækre opskrift på indisk curry med kylling er blevet et sandt hverdagshit hjemme hos os, fordi retten er utrolig hurtig og nem at lave. Perfekt når man har lyst til en lunende, lækkert måltid, der mætter og smager, men ikke orker at bruge for længe i køkkenet. Retten tager nemlig ikke meget mere at trylle frem, end det tager at koge en portion ris.
TIP: Prøv også min opskrift på klassisk kylling i karry eller kyllingegryde med grøntsager
Vegetarisk eller vegansk spinat curry
Hvis du ønsker at gøre din indisk curry vegetarisk eller vegansk, kan du lave forskellige ændringer i opskrift. For en vegetarisk version kan kylling erstattes med tofu eller ristede grøntsager såsom blomkål. For en helt vegansk version, kan du bruge en plantefløde og -yoghurt, fx af havre eller soja.
De bedste opskrifter på indisk curry
Jeg har mange indisk inspirerede opskrifter her på bloggen. Især elsker jeg de lunende lækre curry retter, og nogle af mine absolutte favoritter finder du her:
Cashew-curry med ristet blomkål
Tikka masala med kyllingekødboller
Dhal på gule ærter med nye kartofler og paneer