Opskrift på pirogger med oksekød
Disse pirogger med oksekød har været et fast indslag i vores fryser de sidste mange måneder. De er drøn smarte til madpakken eller bare som en hurtig frokost, der kan spises én hånd og en baby på hoften.
For at gøre det ekstra nemt, laver jeg typisk min opskrift på pirogger med oksekød til aftensmad. De smager skønt sammen med en grøn, frisk salat og måske en dip såsom guacamole. De pirogger, vi ikke får spist til aftensmad bliver nydt til frokost dagene efter eller kommer i fryseren, så de nemt kan tages op på travle dage.
TIP: Prøv også min opskrift på pølsehorn, pizzasnegle eller pizzasnurrer, der er gode i madpakken.
Pirogger eller empanadas
Pirogger stammer fra det østeuropæiske køkken. “Pirogi” er et fast indslag i det russiske køkken, og de lukkede tærter laves både i søde og salte udgaver.
En pirog ligner meget empanadas, der stammer fra det sydeuropæiske og latinamerikanske kulturer. De er også små, lukkede tærter, der som oftest fyldes et kødfyld og forskellige grøntsager og krydderier.
Min opskrift kan vist både falde i kategorien “pirog” og “empanada”, uden at være en autentisk version af nogen af delene. Hvad du kalder dem, er altså op til dig, men jeg lover, at de smager stjerne skønt!
TIP: Prøv også min opskrift på broccolitærte eller ratatouille tærte
Pirogfyld
Du kan bruge dejen til pirogger og lave dem med andet fyld. Du kan bruge en rest af forskellige typer kødsauce til tærterne, hvilket er en smart og lækker måde at undgå madspild. Jeg kan særligt anbefale rester af nogle af disse opskrifter:
Hvis du ønsker at lave vegetariske pirogger, kan jeg anbefale min opskrift på vegetar bolognese som fyld. Du kan også lave en blanding af bagte grøntsager og feta, der smager virkelig herligt i de sprøde tærter.