Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Rabarber crumble med marcipan

Denne rabarber crumble med marcipan er både en af de skønneste og nemmeste kager. De friske rabarber smager så dejligt i desserter, og sammen med den sprøde, søde crumble med marcipan, havregryn og mandler opstår der ren dessertmagi.

Crumblen er sådan en kage, der let kan bikses sammen på en halv times tid, hvis man får spontane gæster, og som kan varieres i det uendelige. Find idéer og inspiration hertil under opskriften.

Rabarber crumble med marcipan

Crumble til 8 personer
Forberedelse 10 min /I alt 40 min
INGREDIENSER

  • 400 g rabarber
  • 2 spsk. rørsukker
  • CRUMBLE

  • 75 g grov- eller finvalsede havregryn
  • 50 g hvedemel
  • 75 g rørsukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 100 g smør
  • 75 g mandler
  • 100 g marcipan

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft.

Skær rabarber i skiver, og fordel dem i et ildfast fad eller i en tærteform. Vend rabarber med sukker, og lad det trække, imens du forbereder din crumbledej.

Bland havregryn, mel, sukker og vaniljesukker i en skål. Skær smørret i tern, og smuldr dem ud i skålen, til du får en crumble-konsistens.

Hak mandlerne groft. Riv marcipanen på den grove side af et rivejern. Vend både hakkede mandler og revet marcipan i din crumbledej.

Fordel crumbledejen over rabarberne, og tryk det let sammen. Bag kagen i ovnen i cirka 30 minutter, til overfladen er flot gylden og sprød.

Rabarber crumble med marcipan

Rabarber crumble med med rørsukker

Nem opskrift på rabarber crumble

Denne rabarbarcrumble med marcipan er en af de nemmeste kager. Her kan alle være med, ligegyldigt hvor erfaren man er i det søde køkken. For med en crumble kan det nærmest ikke gå galt. Den skal være rustik i udseendet, det er en del af charmen, og så længe du ikke brænder kagen på i ovnen, vil den stensikkert smage godt.  

PRØV OGSÅ: Den allerbedste jordbærtærte eller clafoutis med kirsebær

I forsommeren skal en crumbl naturligvis laves med rabarber. En crumble er sådan en kage, man kan trylle frem, hvis lysten til noget sødt pludselig melder sig. 

TIP: Prøv at tilsætte makroner til din crumble. Det giver en skøn konsistens og smag!

  rabarbercrumble


Søde sager med rabarber

Rabarber er jo virkelig en sand forårsbebuder og de er så dejlige at trylle dem om til lækre søde sager, rabarberkompot og de lækre råsyltede rabarber. Når du bruger rabarber i søde sager, kan du med fordel bruge en sort med tyndere, røde stængler. Det kan eksempelvis være jordbærrabarber, der har meget fine jordbærfarvede stængler og er hyppig at finde i de danske køkkenhaver. Både fordi, de er lidt sødere i smagen, men først og fremmest på grund af deres fine farve. Til en crumble kan du dog bruge alle rabarbersorter. Jo rødere stængler, jo finere en farve vil din rabarber crumble med marcipan få. Men smagen den er god uanset.  

TIP: prøv også opskriften på chokolademuffins med rabarber

  Rabarber crumble med marcipan, havregryn og mandler  

Tips og tricks til den bedste rabarber crumble med marcipan

  • Tilsæt gerne andre frugter og bær til din crumble. Det smager eksempelvis vidunderligt med jordbær eller hindbær.
  • Hvis du tilsætter bær eller bruger rabarber med meget væske, kan du med fordel vende det i en smule maizena eller kartoffelmel. Blot en teske sammen med sukkeret vil jævne saucen i bunden af fadet.
  • Varier gerne hvilke nødder, du bruger i opskriften. Hasselnødder eller valnødder ville smage dejligt som alternativt til mandler.
  • Du kan både bruge fin- og grovvalsede havregryn til opskriften. Det afhænger helt af, hvor grov du ønsker konsistensen (eller hvad du lige har i skabet)
  • Hvis du vil lave en glutenfri rabarber crumble med marcipan, kan du bruge rismel eller anden glutenfri mel i stedet for hvedemel. 
  • Tilsæt gerne 1 dl kokosmel til crumbledejen - det smager virkelig skønt!
  • Crumblen smager dejligt serveret med alt fra vaniljeis til flødeskum og cremefraiche. 

 

TIP: Servér denne opskrift sammen med en kugle matcha is på toppen - så bliver det ikke bedre!

  den bedre crumble med rabarber