Opskrift på veganske rødbedebøffer
Rødbedebøffer er en utrolig nem opskrift på veganske bøffer af grøntsager.
Svampe, rødbede, løg og hvidløg bages sammen i ovnen, så de bliver smagfulde, møre og let gyldne. Derefter blendes grøntsagerne til en “fars” sammen med havregryn, linser og persille. Her kan man også tilsætte lidt friskrevet parmesan til opskriften, hvis man synes.
TIP: Prøv også min opskrift på lækre squash frikadeller eller kyllingefrikadeller med grøntsager
Nemme rødbedebøffer i ovn
Det er utrolig nemt at forme rødbedebøfferne, og for at gøre opskriften endnu nemmere, steger jeg bøfferne i ovnen. Her bliver de sprøde uden på og samtidig dejligt saftige inden i. Bøfferne kan også snildt steges på en pande eller tilmed på grillen. Hvis du vil grille rødbedebøfferne, skal du dog lige give dem 10 minutter i ovnen først, så de bliver faste nok.
Jeg vil også anbefale dig, at du bruger eventuelle rester af rødbedefarsen til at lave små deller. De smager skønt i wraps, som alternativ til frikadeller eller som en lille indslag i madpakken.
TIP: Prøv også rødebede i mine bløde, luftige rødbedebrud eller en rødbedekage med chokoladde
Burger med rødbedebøffer
Rødbedebøffer smager skønt i en vegetarisk (eller måske vegansk?) burger. Her har jeg laves burgers i ciabattaboller, smurt med mayo og fyldt med grønt. Det er virkelig nem og ganske sund aftensmad.
Du kan også servere plantebøfferne som en pariserbøf. På toast toppet med æggeblomme (eller et spejlæg), løg, kapers, peberrod og syltet agurk. Det er en virkelig lækker vegetarisk udgave af klassikeren.
Flere opskrifter på plantebøffer og falafler
Jeg har flere opskrifter på smagfulde alternativer til bøffer og kød på min blog. Prøv eksempelvis: