Opskrift på bananpandekager uden mel
Bananpandekager er nemme at lave af ganske få ingredienser. Min opskrift består af bananer, æg og havregryn samt en smule bagepulver og salt.
Det er næsten ikke til at forstå, at man kan lave så lækre, svampede og søde pandekager helt uden sukker og mel. Men når du bruger modne bananer, får de både den helt rette konsistens og sødme.
Jeg kan anbefale dig at lave en stor portion bananpandekager, når du alligevel skal i sving. De smager nemlig også dejligt kolde, og ellers kan de nemt lunes på en brødrister.
TIP: Prøv også at lave lækre klatkager af havregrød eller bagt gulerodskagegrød
Hvordan laver man sunde bananpandekager?
Jeg laver mine bananpandekager ved at blende alle ingredienserne sammen til en jævn, glat dej. Den bliver dermed utrolig nem at stege, uden at pandekagerne falder fra hinanden. Samtidig får de et virkelig fint udseende, nærmest præcist som americanske pangekager – bare i en sund og hverdagsvenlig udgave.
Bananpandekager uden blender
Hvis du ikke har en blender, kan du bruge en stavblender eller foodprocessor til at lave dejen. Du kan dog også sagtens bruge opskriften, hvis du ikke ejer nogen køkkenmaskine. Her skal du blot mose bananerne grundigt, inden du pisker ingredienserne godt sammen.
Pandekagerne vil blive lidt mere grove i deres udseende, og de kan også være sværere at stege. Men jeg lover, at de vil smage herligt uanset. Du kan overveje at tilsætte en smule mel til dejen, hvis du ikke blender den. Blot en spiseske eller to, vil få dejen til at hænge bedre sammen, så de bliver nemmere at stege. Desuden vil jeg anbefale dig at bruge finvalsede havregryn, hvis du laver din dej til bananpandekager uden blender. På den måde bliver den knap så grov.
Bananpandekager af Fairtrade ingredienser
Jeg laver mine bananpandekager af økologiske fairtrade bananer fra Lidl.
Lidl har generet et virkelig flot udvalg af fairtrade i deres butikker – blandt andet også fairtrade chokolade, der jo passende kan bruges topping til pandekagerne.
Når man handler Fairtrade, støtter man, at bønder og plantagearbejdere får en fair og stabil indkomst. Samtidig arbejder Fairtrade-ordningen også for, at råvarerne bliver produceret under ordentlige forhold, og at der bliver taget hensyn til miljøet.
I Lidl kan man finde deres egen serie af Fairtrade-produkter, som går under navnet Fairglobe. Det er altså super nemt, at spotte udvalget i butikkerne, og jeg vil blandt andet anbefale jer at kigge efter Fairglobe appelsinjuice, kaffe og chokolade.
TIP: Brug også bananer til at lave lækre sunde bananis.
Flere sunde og lækre morgenmadsopskrifter
Jeg elsker at starte dagen med en sund, smuk og velsmagende morgenmad. Hvis du ønsker at lave pandekager uden banan er mine pandekager med havregryn. Ellers er dette nogle af mine favoritter: