Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Æblegranola

I denne opskrift på æblegranola bruges æblemos til at lave en sød, “chunky” og knasende sprød granola. En sund, sukkerfri granola, der sødes med æblemos og kun en smule ahornsirup. Jeg tilsætter lunende krydderier og tørret æble, hvilket giver en skøn smag a la æblekage.

Til opskriften kan du lave din egen æblemos, men du kan også købe den færdig på glas i stort set alle supermarkeder.

Æblegranola

1 bøtte

INGREDIENSER

3 spsk. smør eller kokosolie
3 spsk. ahornsirup
3 dl æblemos
1 spsk. stødt kanel
1 tsk. stødt kanel
0,5 tsk. flagesalt
8 dl grovvalsede havregryn
3 dl frø, kerner eller grofthakkede nødder
1 dl tørrede æbletern eller chips (kan undlades)
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Smelt smør eller kokosolie i en stor gryde (med plads til alle de tørre ingredienser). Tilsæt ahornsirup, æblemos, kanel, kardemomme og salt, og rør rundt.

Tag gryden af varmen, og tilsæt havregryn og frø, kerner og/eller hakkede nødder. Rør det hele godt sammen. Fordel blandingen på en bageplade beklædt med bagepapir.

Bag din granola i 35-45 minutter, til den er gylden og helt sprødt. Vend undervejs cirka hvert 10. minut.

Lad granolaen køle helt af. Bland gerne tørret æble i granolaen, og opbevar den i en lufttæt beholder.

Æblegranola med yoghurt og æblemos æblegranola med tørret æble

Opskrift på sund æblegranola

Denne opskrift på æblegranola er en skøn tilføjelse til morgenenmaden i de koldere måneder. Den smager lundene lækkert, fyldt med varme krydderier, der får den til at smage af vaskeægte æblekage - særlig hvis man tilsætter flager af tørret æble. Vi har altid en bøtte hjemmelavet granola i skabet. Det er perfekt som en snack, nydt i håndfulde direkte fra bøtten, til morgenmaden på yoghurt eller havregrød eller som en lille hverdagsdessert med frugt og flødeskum. Hvilken hjemmelavet granola, der står på hylden, varierer. Nogle gange er det bare den helt klassiske granola, andre gange er det min sunde chokolade granola, og hvis vi har nogle overmodne bananer, laver jeg banan granola. Her i efteråret er det dog oftest min æblegranola, der er på lager. Den smager vidunderligt efterårsrart, og så er den utrolig nem at røre sammen. Alt kan nemlig røres i én gryde, inden den skal ind og hygge sig i ovnen. Hvis du godt kan lide idéen om æble i din granola, kan du også prøve opskriften på sprød granola i airfryer, der også indeholder æblemos.  

TIP: Prøv granolaen over denne frugtsalat med grape

  granola med æblemos  

Sukkerfri granola med æblemos

Det smarte ved min æblegranola er, at den kan laves uden en masse sukker, men stadig blive sød og sprød med store klumper. Det skyldes æblemosen, der både binder ingredienserne sammen og samtidig søder og giver smag. Jeg tilføjer også en smule ahornsirup, men det er faktisk ikke nødvendigt. Så hvis du gerne vil have en helt sukker- og sirupfri granola, kan du undlade den ingrediens.  

TIP: Prøv æblegranola over en lækker chiagrød eller bircher müsli

  sukkerfri müsli med æble