-
Link kopieret
Glutenfri tærtebund af havregryn
Det her er en god basisopskrift på en glutenfri tærtebund. Ja, faktisk den bedste, jeg kender til. Tærtebunden laves af havregryn, og er dermed fyldt med mættede fibre og fuldkorn. Den bliver sprød og lækker, perfekt til lige det tærtefyld, du er i humør til.
Den glutenfri tærtebund er let at lave, da den kan samles i en foodprocessor. Derudover rulles tærtebunden ud mellem to stykker bagepapir, så du sparer på opvasken.

Tærtebund til 4 personer
Forberedelse 10 min /I alt 40 min
INGREDIENSER
250 g havregryn
1 tsk. salt
1 æg, str. M/L
1 æggehvide
0,5 dl olivenolie
0,5 dl vand
Tænd ovnen på 175 grader varmluft.
Blend havregrynene til helt fint mel i en foodprocessor. Tilsæt salt, æg, æggehvide og olivenolie, og kør maskinen igen, så melet
bliver til en smuldret dej. Tilsæt 1 spsk. vand ad gangen, indtil dejen hænger sammen og er smidig og blød. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og fjern det øverste stykke. Flyt forsigtigt tærtedejen over i en smurt tærteform. Du kan beholde bagepapir under eller flytte tærtebunden uden.
Prik huller i tærtebunden med en gaffel, og forbag den i ovnen i 10 minutter.
Fyld dit ønskede fyld i tærteformen. Find inspiration her. Bag tærten i cirka 20-30 minutter, eller indtil tærtefyldet er gennembagt.

Nem opskrift på glutenfri tærtebund
Denne glutenfri tærtebund har jeg lavet i mange år - i mange versioner. Alt fra dette hit med græskar og feta til en smuk ratatoullie tærte. Tærtebunden er så enormt nem at lave, uden særlige special ingredienser, som man ofte ser i glutenfri madlavning. Her består tærtebunden mest af havregryn, der blendes fint til et mel. Derefter samles havremel til en tærtedej ved hjælp af æg, olivenolie og lidt vand. Og tilsammen giver det en tærtebund, der er så smidig, at den let kan rulles ud. Jeg ruller tærtebunden ud mellem to stykker bagepapir. Det gør det super nemt og sparer på opvasken og besværet ved at rengøre bordet efterfølgende.TIP: Udforsk mine opskrift på glutenfri lækkerier.

Tærtebund af havregryn
Til min glutenfri tærtebund bruger jeg havremel. Det laves af havregryn, der blendes helt fint til mel. Enten ved hjælp af en blender eller foodprocessor. Jeg foretrækker at bruge en foodprocessor, for i den kan man samle alle ingredienserne til tærtebunden. På den måde spiller man nærmest fuldstændig for, at skulle have fingrene i dejen. Jeg vil anbefale dig at bruge finvalsede havregryn til at lave tærtebunden. De kan lettere blendes fint. Hvis du ikke har en køkkenmaskine, som kan male havregryn til mel, kan du købe færdiglavet havremel. Det kan efterhånden fåes i langt de fleste dagligvarebutikker. Med havremel kan du samle alle ingredienserne i en skål og ælte dem sammen til en smidig dej med hænderne.TIP: Prøv også min opskrift på proteinboller, der laves af skyr og havregryn.
