Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Lammekølle med dukkah & knuste kartofler

Denne opskrift på lammekølle er herlig og nem gæstemad. Kødet får skøn smag fra den mellemøstlige krydderiblanding dukkah, der ligeledes er med til at give kødet et sprødt ydre. Herligheden serveres med simple, lækre knuste kartofler og en myntedressing.

Lammekølle med dukkah & knuste kartofler

Hovedret til 4 personer

Forberedelse 30 m /I alt 2 t 30 min

INGREDIENSER
  • DUKKAH

  • 100 g hasselnødder
  • 50 g sesamfrø
  • 50 g græskarkerner
  • 1 spsk. korianderfrø
  • 1 spsk. spidskommenfrø
  • 1 tsk. salt
  • LAM

  • 1 lammekølle
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 portion dukkah
  • KNUSTE KARTOFLER

  • 1 kg kartofler
  • 2 spsk olivenolie
  • Salt
  • MYNTEDRESSING

  • 1 håndfuld mynte
  • 2 dl yoghurt
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • Salt & friskkværnet peber
DUKKAH

Kom alle ingredienser i en foodprocessor eller minihakker, og kør, indtil konsistensen ligner groft salt.

Rist dukkahen på en tør pande, indtil den begynder at dufte og blive gylden.

Lad dukkahen køle af. 

LAM

Tænd ovnen på 250 grader.

Dup lammekøllen tør med køkkenrulle, placér den i et ildfast fad, og smør den ind i olivenolie.
Drys og dup dukkahen på lammekøllen, og fordel det over kødet, så hele køllen er dækket.

Hæld vand i fadet, så det dækker bunden, og sæt derefter køllen i ovnen ved 250 grader det første kvarter.

Skru derefter ovnen ned på 150 grader en time, og skru til sidst op på 175 grader de sidste 45 minut
ter.
Lammekøllen skal altså have i alt 2 timer i ovnen.

Sørg for, at der hele tiden er vand i bunden af fadet, så det ikke brænder på, og lad lammekøllen hvile i 15 minutter, inden du skærer kødet ud.

KNUSTE KARTOFLER

Skrub kartoflerne rene, og kog dem i letsaltet vand.

Lad de kogte kartofler køle en smule af, og placér dem derefter på en beklædt bageplade.

Tænd ovnen på 175 grader.

Hold rundt om skindet på kartoflerne, og tryk dem flade med en gaffel, så du får små kartoffelkratere.
Pensl kartoffelkraterne med olivenolie, drys med og salt, og sæt dem derefter i ovnen i 15-20 minutter, indtil de er gyldne.

MYNTEDRESSING

Lav dressingen ved at hakke mynten fint og vende det sammen de resterende ingredienser.

Smag til med salt og peber, og stil dressingen i køleskabet indtil servering.

Lammekølle med et mellemøstligt twist

Giv din lammekølle – og måske endda påskelammet – ekstra smag med mellemøstlige krydderier. Her kommer jeg dukkahen på lammet, inden det kommer i ovnen. Krydderierne giver smag til kødet, som langsomt ristes og får en sprød overflade i ovnen. Utrolig nemt og lækkert! Du kan desuden lave dukkah krydderiblandingen i forvejen – så er det virkelig, hvad man kalder nem gæstemad. Man skal blot værne sig med lidt tålmodighed, i mens lammekøllen hygger sig i ovnen.

TIP: Jeg har en del skønne opskrifter med lam – se eksempelvis også lammekoteletter med ristet gulerodssalat eller lammekrone med urter og pistacie

Hvad serverer man til påske?

Hvis du skal holde påskemiddag med familie eller venner, så er det oplagt at servere påskelam. Her er denne opskrift på lammekølle med dukkah skøn, da det er en nem og overskuelig servering. Ellers har jeg selv serveret lammekrone med urter og pistacie, som serveres med bagte gulerødder. Du kan evt. supplere lammet med en salat som denne couscous salat med abrikoser eller en grøn salat med granatæble og avokado. Du kan også holde fast i det mellemøstlige twist i påskemiddagen og servere bagte aubergine med tahindressing og granatæblekerner.

Får du gæsterne på besøg til kaffe, har jeg også to skønne bud på påskekager: en gulerodslagkage med (den bedste!) flødeostcreme eller en herlig chokoladekage med mascarpone-kaffe creme. Så er der uden tvivl sørget for en skøn (og overdådig) påske for dem, du holder af!

Hvad er dukkah?

Dukkah er en egyptisk krydderiblanding, der laves ved at riste nødder og krydderier på en pande. Her kommer jeg dukkahen lammekøllen, inden den kommes i ovnen, så krydderierne kan give smag til kødet, som langsomt ristes og får en sprød overflade i ovnen. Det er en af mine favoritmåder at servere lam på, for kødet bliver fantastisk saftigt og smagfuldt.

Til lammekøllen serverer jeg en frisk myntedressing samt verdens bedst sprøde, knuste kartofler. Tro mig: De er  gode, og jeg er altså normalt typen, der ikke rigtig gider kartofler – med mindre de altså er tryllet om til pommes selvfølgelig…

 

TIP: Prøv også min opskrift på lammeculotte på grill eller kebabspyd af lam med gulerodsråkost