Snack af rugbrødschips med laksemousse
Rugbrødschips med laksemousse er utrolig simpel og lækker lille snack.
Serveringen kombinerer to af mine opskrifter:
Rugbrødschips , der består af tynde skiver rugbrød, bagt knasende sprøde i ovnen.
Og laksemousse , en cremet og smagfuld mousse af varmrøget, der kan røres sammen på nul-komma-frem.
Både rugbrødschips og laksemousse kan nemt forberedes dagen forinden, de skal serveres. Det gør det til en perfekt servering til når, man venter gæster, men gerne vil spare tid i køkkenet under serve festlighederne.
Over de små hapsere pynter jeg med skovsyrer. Det kan sagtens undlades eller erstattes med andre urter eller spiselige blomster. Jeg synes bare, at farven fra de smukke syrer passer perfekt til laksemoussen.
TIP: Prøv også lækre bruschetta med gedeost og sprød skinke eller tomat og basilikum.
Festlig og nem snack til nytår
Opskriften er oplagt at servere som en snack til nytår – eksempelvis som en lille hapser til Dronningens nytårstale.
Hvis du vil gøre serveringen ekstra festlig, kan du lave rugbrødschipsene som små stjerner. Det eneste, du skal gøre, er at udstikke stjerner med en småkageform af tynde skiver af rugbrød, inden de bages sprøde i ovnen. Super nemt – men det ser altså ret festligt ud, når de serveres!
Flere opskrifter til nytårsaften
Til nytår holder jeg af at lave mange små serveringer, så hele aftenen føles som ét langt festmåltid. Flere idéer til, hvad du kan servere på nytårsaften finder ud herunder: