Basis opskrift på grøn pesto
Denne opskrift på grøn pesto er en god basis opskrift. Den kan dog varieres i det uendelige, alt efter hvad du har på lager, og hvilken smag, du foretrækker. Nedenfor kan du læse, hvordan du nemt kan variere opskriften på grøn pesto, så den passer til dine behov og indholdet af dine køkkenskabe.
Jeg kan også varmt anbefale denne opskrift på rød pesto med soltørrede tomater. Når jeg laver tapasanretninger serverer jeg typisk både en grøn og rød pesto, så der er lidt forskelligt at vælge imellem.
TIP: Prøv pesto til et hjemmebagt foccaciabrød såsom dette foccacia med oliven og feta.
Ingredienser med grøn pesto
Man kan lave pesto på mange forskellige måder, men min opskrift ligger sig ret tæt op af en traditionel italiensk opskrift. Som udgangspunkt skal du bruge disse ingredienser til at lave en hjemmelavet grøn pesto:
- Basilikum – Er den typiske krydderurt til traditionel grøn pesto. Basilikum har en vidunderlig aromatisk smag og den flotteste grønne farve. Du kan dog sagtens bruge andre krydderurter i stedet.
- Olivenolie – Brug gerne en god jomfru olivenolie. Hvis du gerne vil have en pesto uden nær så meget olie, kan du erstatte halvdelen af olie med vand. Det gør dog holdbarhedentiden betydeligt kortere.
- Citronsaft – Giver pestoen sin friske smag og balancerer fedmen fra olie, nødder og ost. Som alternativ til citron kan du bruge hvidvinseddike.
- Hvidløg – Kan undlades, men giver pestoen en god smag. Brug 1-3 fed alt efter, hvor vil du er med hvidløg
- Kerner og nødder – Jeg bruger en blandinga af pinjekerner og cashewnødder, hvilket jeg oplever giver en skøn konsistens og smag. Du kan dog sagtens benytte andre nødder og kerner som alternativ. Husk dog altid at riste dem let på en tør pande, så du fremhæver smagen, inden de blendes i pestoen.
- Parmesanost – gør pestoen sprængfyldt med umami. For en vegansk pesto kan du undlade ost og bruge gærflager som alternativ.
- Salt – bruges til at smage den grønne pesto til.
Pesto med forskellige krydderurter
Prøv at erstatte basilikum med andre krydderurter såsom persille eller mynte. Det smager også vidunderligt med en smule rosmarin eller salvie. Det kan næsten ikke slå fejl, så eksperiment endelig løs. Prøv fx denne opskrift på lækker krydderurtepesto i fine butterdejsreder.
Jeg kan også anbefale dig at plukke ramsløg i foråret og bruge det til at lave ramsløgspesto. Det er en vidunderlig nordisk pesto, der virkelig smager dejligt.
Vegansk grøn pesto
Jeg får ofte efterspurgt opskriften på en vegansk pesto. Og det er heldigvis nemt at gøre opskriften helt vegansk, ved at undlade parmesan. Osten tilføjer det man kalder “umamismag” til pestoen, og derfor vil den aldrig smage helt så godt, hvis man blot helt undlader osten. Derfor vil jeg anbefale dig at erstatte ost med gærflager, der giver en god ‘ostet’ smag. Det består af deaktiveret gær og kan finde i helsekostbutikker.
Budgetvenlig grøn pesto
Hvis du synes, det er dyrt at lave grøn pesto helt fra bunden, kan jeg anbefale dig at erstatte halvdelen af krydderurterne med spinat. Så får du stadig en flot grøn pesto med basilikumsmag – og tilmed lidt ekstra næring fra spinaten.
Du kan også vælge at bruge solsikkekerner, græskarkerner og/eller mandler, der er billigere end pinjekerner og cashewnødder.
TIP: Prøv også at lave en rustik pesto som i denne opskrift på grillede gulerødder med rustik pesto.
Opskrifter med grøn pesto
Jeg bruger ofte pesto i mine opskrifter – og aller helst denne hjemmelavede variant. Jeg elsker det eksempelvis til et godt italiensk foccacia brød, og bruger også pesto i disse skønne aftensmadsretter: