Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv (0)

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Mormordressing

En mormordressing er en simpel og ih så god flødedressing, der i et snuptag kan forvandle grønne salater til det mest populære indslag på middagsbordet.

Mormor dressing består af fløde, der røres med citronsaft, som får fløden til at få en tykkere og endnu mere cremet konsistens. Dressingen smages desuden til med en smule sukker (eller honning), salt og peber. Super simpelt, men fantastisk velbalanceret med fedme, syrlighed, sødme, salt og alt, der tilsammen udgør den perfekte dressing.

Mormordressing

Dressing til 1 salat

INGREDIENSER

1 dl piskefløde
3 spsk. citronsaft
2-3 tsk. rørsukker eller honning
salt & friskkværnet peber
Pisk eller ryst ingredienserne til mormordressingen sammen. Smag til med citronsaft, sukker eller honning, salt og peber, til du får en god balance med sødme, syrlighed og fedme.

Dryp dressingen over salaten, eller opbevar den på køl indtil servering.

Opskrift på klassisk mormordressing

En mormordressing er en helt klassisk dressing, som de fleste nok har fået serveret i deres opvækst af en mormor eller noget, der ligner. Deraf navnet: Det er en traditionel dansk og lidt retro opskrift, men den hitter altså stadig. Måske sammen med lidt ærter, bær og friske krydderurter til salaten. Og altid sammen med en portion nye kartofler, som sammen med salaten udgjorde aftensmåltidets tilbehør. 

TIP: Prøv også opskriften på en olie eddike vinaigrette eller blue cheese dressing

     

Ingredienser til mormordressing

Ingredienslisten til en god mormordressing er kort og ganske lige til. Du skal bruge:

  • Fløde - ganske almindelig piskefløde. Det er ikke her, du skal spare på % og vælge madlavningsfløde.
  • Citronsaft - får fløden til at syrne, så den bliver tykkere og kan hænge ved salatbladene. Du kan også bruge eddike såsom hvidvinseddike som alternativt.
  • Sukker - eller noget andet sødende, som kan give en balance mellem sød og syrlig. Her kan du f.eks vælge rørsukker eller honning.
  • Salt og peber - til at smage dressingen til. Det er vigtigt - skru endelig også på mængderne af citronsaft og sukker, hvis du synes, noget mangler.

 

TIP: Prøv også denne opskrift på honning-dijondressing eller tahindressing.

  Mormordressing flødedressing  

Mormorsalat med mormordressing

En mormordressing serveres ofte til en såkaldt "mormorsalat". Hvad sådan en præcis indeholder varierer fra familie til familie. Men der er vits altid enighed om, at det skal være en simpel, frisk og grøn salat. Ja, måske bare spæde grønne salatblande, mormordressing og intet andet. Brug gerne dressingen til friske salater såsom hjertesalat og iceberg eller en bakke blandet grøn salat. Gerne toppet med lidt syrligt/sød og sprødt, som eksempelvis saltmandler og ribs. Prøv eksempelvis mormordressingen til opskriften på grøn salat med æble, denne salat med ribs og mormordressing eller denne grønne salat med blåbær. Mormordressingen smager dog også dejligt til kål, eksempelvis til en spidskålsalat. Og den kan også anbefales over grillede grøntsager såsom gulerødder og squash.