Waldorfsalat opskrift med appelsin og hasselnødder
Waldorfsalat med appelsin har jeg fået serveret hele min barndom til jul. Det laves helt som den traditionelle waldorfsalat men har et friskt twist af appelsin med både appelsinskal i dressingen og stykker af appelsin blandet i selve salaten.
Som endnu et moderne tvist er valnødderne, der typisk drysses over, erstattet med ristede hasselnødder. De giver lidt ekstra knas, og så passer deres smag herligt til de resterne ingredienser.
Når hasselnødderne ristes, fremhæves deres gode smag. Varmen får dog også skallerne til at løsne sig, og disse kan du herefter fjerne, ved at gnide nødderne mod hinanden i et rent viskestykke. Nødders bitre smag sidder ofte i skallerne, og derfor er det en god idé at fjerne dem.
TIP: Prøv også denne rødkålssalat med æbler til din julemad.
Waldorfsalat med appelsin til vildt eller and
Hjemme hos os serverer vi den lækre walforfsalat juleaften, men den er generelt fremragende tilbehør til vildtkød eller and. Den har den perfekte fedme og sødme, hvis smag virkelig klæder kødet – særligt når waldorfsalaten laves med appelsin som her.
Klassisk gammeldages waldorfsalat
Hvis du foretrækker den helt klassiske waldorf, skal du blot undlade appelsin, både i selve salaten og i dressingen. Tilsæt gerne lidt ekstra af de resterende ingredienser, blegselleri, æble og druer, så portionen passer til antal gæster.
Flere juleopskrifter
Jeg har masser af skønne juleopskrifter på min blog. Tag et kig i opskriftsarkivet her.
Her finder du alt fra grønnere retter til december til helt klassisk julemad. Prøv nogle af mine favoritter her: