-
Link kopieret
Wraps med gulerodsfalafler
Tilsæt revet gulerod til dine falafler for ekstra farve og smag! Et fantastisk lille twist til de traditionelle falafler.
Denne opskrift på falafler er nemme at lave, og så kan de desuden tilberedes helt uden friture. Prøv at servere dem i lækre wraps med grøntsager og en skøn hvidløgsdressing.

Hovedret til 4 personer
Forberedelse 30 min /I alt 60 min
INGREDIENSER
- 200 g kikærter, udblødte i 20 timer
- 1 løg
- 3 fed hvidløg
- 2 gulerødder
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 2 spsk. citronsaft
- 3 spsk. tahin
- 1 spsk. stødt spidskommen
- 1 tsk. salt
- 1 tsk. bagepulver
Hvidløgsdressing
- 1 dl yoghurt
- ½ dl tahin
- saft af ½ citron
- 2 fed hvidløg
- salt & friskkværnet peber
Til servering
- 4 arabiske fladbrød (kan erstattes med pitabrød eller tortillawraps)
- 5 stængler palmekål (kan erstattes med grønkål)
- ¼ rødkål
Sæt kikærterne i blød i en skål rigeligt koldt vand, og lad dem stå i mindst 20 timer (natten over).
Tænd ovnen på 175°. Hæld vandet fra kikærterne, og skyl dem grundigt. Pil og pres hvidløg. Pil og hak løget. Skræl og riv gulerødderne fint. Skyl og tør persille. Kom det i en foodprocessor sammen med kikærter, tahin, citronsaft, spidskommen, salt og bagepulver. Kør maskinen, så massen samler sig til en dej. Den må gerne være en smule grov. Fugt hænderne med olivenolie, og form små flade falafler mellem håndfladerne. Placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og steg dem i ovnen i 20-30 minutter, til de er sprøde og gyldne. Du kan også vælge at friturestege falaflerne eller stege dem i olie på en pande.
Pil og pres hvidløg. Bland alle ingredienserne til dressingen, og smag den til med salt og peber.
Skyl og snit rødkål og palmekål meget fint. Lun fladbrødene, og servér dem sammen med varme falafler, kål og hvidløgsdressing.
Gulerodsfalafler
Gulerodsfalafler er drøn nemme at lave. Så længe du blot husker at sætte kikærter i blød aftenen forinden, tager det nemlig ingen tid at lave sine egne sprøde falafler. Opskriften giver falafler, der er sprøde udenpå og bløde indeni – selv hvis du ikke vælger at friturestege dem. For at lave helt almindelige falafler, kan du erstatte gulerod med kartofler. Men vi vil nu anbefale at give gulerodsfalaflerne et forsøg!
TIP: Prøv også at servere opskriften til vafler med hummus og halloumi, en lækker couscoussalat med abrikoser eller til et overdådigt hummusfad med bagte gulerødder og halloumi
Flere opskrifter med falafler
Falafler er en skøn måde at få skabt et sundt, mættende og vegetarisk måltid på. Prøv også en af de mange andre opskrifter med falafler herunder - der er massevis af lækre og kreative bud!
- Edamame-falafler med haydari
- Falafel-pandekager med myntedressing
- Falafelpizza – pizza med kikærtebund
- Falafel vafler med topping
- Verdens bedste opskrift på klassiske falafler