Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Rugvafler

De her rugvafler er simpelthen fremragende hverdagsmad. Sprøde, salte madvafler, der kan toppes med alverdens lækkerier, grøntsager, dips, kød eller hvad, du lige har på lager.

Rugvaflerne er dejlig sprøde, og på grund af rugmelet smager de lidt a la rugbrød. En vildt lækker syrlig smag, som du kan fremhæve yderligere ved at tilsætte en skefuld surdej til dejen.

Rugvafler

Vafler til 4 personer
Forberedelse 5 min /I alt 15 min

INGREDIENSER

3 dl rugmel
3 dl mælk (almindelig komælk eller plantemælk)
3 æg
1 tsk. bagepulver
1 tsk. flagesalt
Smør til stegning
Pisk rugmel, æg, mælk, bagepulver og salt sammen til en jævn konsistens uden klumper.

Forvarm vaffeljernet, og smelt 1 tsk. smør. Steg vaflerne, til de er gyldne og sprøde. Tilsæt lidt smør mellem hver vaffel.

Servér vaflerne straks. De kan også genvarmes på en brødrister eller i ovnen.

rugvafler rugvafler med varmrøget laks

Opskrift på vafler af rugmel

Denne opskrift på rugvafler kom jeg på en aften, hvor jeg netop havde rørt en rugbrødsdej sammen. Der stod altså en pose rugmel på bordet, og køleskabet bød ellers kun på lidt sørgelige rester udover diverse basisvarer som mælk og æg. En, to, tre, så fik jeg rørt en simpel vaffeldej af rugmel sammen, imens vaffeljernet varmede op. Og resultatet, der kom ud af jernet var simpelthen så lækkert! Vaflerne blev sprøde, saftige og med en god smag af rug, som de fleste kender fra rugbrød. Jeg toppede de lune madvafler med køleskabets rester. Snittede grøntsager, lidt salat, cremefraiche og laks. Og wupti, så føltes aftensmaden som et helt festmåltid.  

TIP: Prøv også mine grøntsagsvafler med spidskål eller lækre falafelvafler eller vafler med hummus og halloumi

 

Ingredienser til rugvafler

Vaflerne består af ganske få ingredienser, som du måske allerede har i køkkenet:
  • Rugmel (almindelig fuldkornsrugmel med kim og skaldele)
  • Mælk (almindelig komælk eller plantemælk)
  • Æg (str. M/L)
  • Bagepulver
  • Salt
  • Smør (eller olie) til stegning
Da vaflerne hovedsagtligt består af rugmel, er de sprængfyldt med fuldkorn. Masser af kostfibre og god smag. Samtidig får man protein fra æggene, og samlet set giver det et måltid med god mæthed, også selvom du hovedsagligt topper vaflerne med grøntsager.  

TIP: Prøv også min opskrift på smukke rødbedevafler

  rugvafler med laks og cremefraiche og salat  

Toppings til madvafler

Denne aften toppede jeg vaflerne med cremefraiche, varmrøget laks, salat og dild. En virkelig lækker kombination, der passede perfekt til de sprøde rugvafler. Det ville også gøre sig fremragende som en lille hapser inden middagen eller til en buffet, hvis man knækkede vaflerne ud i trekanter og toppede dem enkeltvist. Jeg kan også forestille mig, at vaflerne ville smage perfekt med forskellige bagte grøntsager såsom peberfrugt, blomkål og aubergine. Gerne sammen med en cremet dips som hummushaydari eller baba ganoush . En tahindressing eller grøn pesto ville også smage så dejligt, er jeg sikker på.  

TIP: Prøv også at anrette vaflerne som en dekorativ forret.