Opskrift på nem miso suppe
Miso suppe tager ingen ting at lave (faktisk tagere denne opskrift ikke mere end 20 minutter at trylle frem, inklusiv tilberedningen af suppens fyld). Men suppen smager som om, den har stået og simret på blusset i timevis. Det er altså et perfekt, sundt hverdagsmåltid! Opskriften er en af dem, man ender med at vende tilbage til igen og igen, når man hurtigt skal have noget mad på bordet. Retten kræver nemlig hverken meget tid eller energi. Du har også rig mulighed for at snige en masse grøntsager indenbords i den lune ret – måske der gemmer sig nogle grøntsager i skuffen, der synger på sidste vers?
Hvad er miso?
Miso er en form for sojabønnepesto, der bliver fermenteret med ris, rug eller byg. På grund af den svampekultur, der opstår, er miso fantastisk sundt for fordøjelsen.
Der findes mange forskellige typer miso, og de bruges i madlavning som en slags bouillonekstrakt med masser af umamismag. Eksempelvis i den klassiske japanske miso-suppe som her, men lys miso bruges endda også i japanske desserter.
TIP: Prøv også min opskrift på asiatisk congee med kylling og svampe
Suppe med nudler og grøntsager
Hvad du har lyst til at fylde i din miso suppe er helt op til dig. Her har jeg brugt sobanudler, edamamebønner, grønne bønner, finthakket rødkål, champignon og koriander. Det er en skøn, farverig kombination, der også er nem at forberede.
Jeg synes, den fineste måde at servere suppen på, er med et stort fad ‘fyld’ på midten af bordet med en gryde kogende varm miso-suppen ved siden af. Så kan hver person selv samle sin suppe skål, hælde miso over og derefter slubre skålens indhold i sig med ske og spisepinde.
Suppen kan laves vegansk, og eksempelvis med stegt tofu. Men den smager også skønt med trevlet kyllingekød (fx en rest fra dagen forinden) eller lynstegt oksekød. Opskriften er derfor også skøn, når man har forskellige grøntsags- og kødrester i køleskabet, så man kan få tømt ud og give resterne nyt liv – på en velsmagende, lækker måde.
TIP: Prøv også denne veganske wok med nudler og grøntsager eller måske en lækker wok med nudler, marineret oksekød og broccoli
Opskrifter på suppe med grøntsager
Det er nemt – og lækkert – at snige masser af grøntsager indenbords, når der er suppe på menuen. Prøv også en anden suppeopskrift, der er til den sunde side: