Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber smager ganske enkelt helt fantastisk. Af sol og sommer, med en perfekt balance mellem frisk og sød og den smukkeste lyserøde farve.

Rabarberne syltes i en sukkerlage af vanilje og lidt citron, og efter blot et døgn på køl, er de klar til servering.

De råsyltede rabarber forbliver sprøde, imodsætningen til en klassisk rabarberkompot. Det gør dem nemmere at bruge i salater eller som pynt på kager, og så kan e også bruges som topping på yoghurt sammen med lidt af den lyserøde, vaniljeprikkede sukkerlage.

Råsyltede rabarber

1 syltetøjsglas

INGREDIENSER

200 g rabarber
0,5 citron (kan undlades)
1 vaniljestang
100 g sukker
3 dl vand
Skold et syltetøjsglas med kogende vand.

Rens rabarber og skær top og blade fra. Skær rabarberstænglerne i skiver, og kom dem i syltetøjsglasset. Skær citronen i skiver, og kom dem også i syltetøjsglasset.

Flæk vaniljestangen, Akrab kornene ud og mas dem sammen med 2 tsk. sukker. Kom det resterne sukker, vaniljesukkeret og vand i en lille gryde, og bring det i kog. Lad gryden simre, til sukkeret er helt opløst.

Hæld den varme sukkerlage over rabarberskiverne i syltetøjsglasset. Sæt låg på, og lad glasset stå mindst 24 timer i køleskabet indtil servering.

De råsyltede rabarber holder 1-2 uger på køl.

Råsyltede rabarber Råsyltede rabarber på yoghurt  

Opskrift på råsyltede rabarber

Råsyltede rabarber er en mindre kendt måde at tilberede rabarber. Her skæres rabarberstængler i skiver, inden de syltes i en sukkerlage. Det giver rabarber, der er perfekt syrlig-søde, sprøde og utrolig delikate. Disse råsyltede rabarber laves med en simpel sukkerlage af sukker og vand, der smages til med vanilje og citron. Både vaniljestang og citron kan sagtens undlades, men det giver en dejlig smag. Vaniljen tilføjer en aromatisk sødme, mens citronerne giver et friskt citrus twist, lidt a la en sommerlig lemonade. Hvis du er vild med rabarberkompot, kan du med fordel lave råsyltede rabarber. Det er fremragende alternativ, der har flere anvendelsesmuligheder, da de syltede rabarber gør sig fremragende i både det søde og salte køkken.  

TIP: Prøv også disse lækre kager med rabarber. En skøn rabarbertærte, en simpel rabarbercrumble eller en fantastisk blondie med hvid chokolade og rabarber.

 

syltede rabarber på yoghurt

Serveringsforslag

Først og fremmest er råsyltede rabarber lækre på morgenmaden. Over yoghurt, havregrød eller chiagrød sammen med sprød granola. De kan dog også bruges som en en simpel dessert, med letpisket flødeskum og hakkede honningristede mandler på toppen. Det er så simpelt men så godt, og kræver ikke de store armbevægelser, selvom det smager af den dejligste sommerluksus. De syrligt søde rabarber smager også vidunderligt i salte retter. De kan eksempelvis serveres til fisk og helstegt kylling, men er også oplagte at bruge i salater lidt som syltede rødløg. Prøv eksempelvis denne dejlige sommersalat med råsyltede rabarber og mozzarella.  

TIP: Prøv også opskriften på chokolademuffins med rabarber

salat med rabarber rabarber morgenmad rabarber med vanilje