Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Cart 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Grønkålssalat med granatæble, feta og aubergine

Denne grønkålssalat med granatæble, feta og bagt aubergine er simpelthen en fremragende salat. En fyldig og grov vintersalat med masser af velsmag og de lækreste elementer.

Grønkålsbladene vendes i en cremet dressing af tahin, der masseres godt ind i kålen, så den bliver blød og delikat. Derefter vendes salaten med skiver af bagt aubergine, juvellignende granatæblekerner og cremet feta. Kombinationen er helt i top, og får den super-sunde kål til at stryge direkte ind på min vinter-hitliste.

Grønkålssalat med granatæble, feta og aubergine

Salat til 4 personer personer
Forberedelse 10 min /I alt 30 min

INGREDIENSER
SALAT
2 auberginer
2 spsk. olivenolie
salt
kerner af 0,5 granatæble
1 dl græskarkerner
200 g grønkål
100 g feta
DRESSING
1 portion tahindressing
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Start med at skære auberginerne i lange strimler. Fordel dem på en beklædt bageplade, og dryp med olivenolie og drys let med salt. Bag auberginestrimlerne i ovnen i cirka 20 minutter, indtil de er let gyldne og møre.

Rør tahindressingen sammen.

Pluk grønkålen af stilkene, og skyld og slyng kålen grundigt. Kom grønkålsbladene i en skål, og hæld tahindressing over. Massér nu grønkålen mellem fingrene i cirka 5 minutter, indtil fibrene nedbrydes, og den bliver blød.

Frigør kernerne fra granatæblet. Rist græskarkerner på en tør pande, indtil de er gyldne og begynder at poppe.

Tilsæt aubergine, granatæblekerner, græskarkerner og smuldr fetaen over salaten.

Du kan herefter lade salaten hvile nogle timer i køleskabet – det bliver den kun bedre af, men den kan også sagtens serveres med det samme.

ingredienser til vintersalat grønkålssalat med aubergine granatæble og feta cover

Opskrift på grønkålssalat

Denne grønkålssalat er perfekt om vinteren. Når man ønsker at udnytte sæsonens råvarer, men samtidig har lyst til en lettere salat som variation til årstidens grove rodfrugter og tunge kålsalater. Grønkålssalat er virkelig en fremragende servering, for kålen er både frisk og fyldig på samme tid. Med massevis af næring og fibre, og tilmed en virkelig god smag. Særligt når kålen masseres godt med en skøn dressing. Jeg giver her min grønkålssalat et mellemøstligt twist ved at tilsætte tahindressing, bagt aubergine, granatæblekerner og feta. Det gør salaten til fremragende tilbehør til eksempelvis hummus og falafel, men den kan også sagtens serveres til mere klassisk danske retter så fiskefrikadeller eller broccolitærte.  

TIPPrøv også den fyldig boghvedesalat med bagte rødbeder og palmekål eller min favoritopskrift på bagt blomkål.

  grønkålssalat med aubergine og feta  

Salat med grønkål

Mange bliver afskrækket af grønkålens seje blade. Men de får en helt anden blød og lækker konsistens, så snart de får en grundig massage. I denne opskrift har jeg forkælet kålen med en cremet tahindressing, der giver en virkelig dejlig smag. Dressingen skal masseres ind i kålen i cirka fem minutter, indtil fibrene i kålen nedbrydes, og den bliver mere delikat og velsmagende. Som alternativ til dressingen af tahin sesampasta, kan du også prøve en simpel og klassisk vinaigrette. En slags olie-eddike-dressing, med olivenolie, eddike eller citron, honning og dijonsennep. Det passer også fremragende til salatens andre komponenter, men jeg foretrækker nu altså den ekstra cremede tahindressing. Hvis du er på udkig efter flere bud på gode grønkålssalater, kan jeg også anbefale min græskarsalat med grønkål og granatæblekerner. Her vendes tern af ristet græskar i salaten frem for aubergine, og jeg bruger en anden dressing, men ellers minder salaterne meget om hinanden.  

TIP: Prøv også at bruge grønkål til at lave sprøde grønkålschips eller erstat spidskål med grønkål  i mine grøntsagsvafler.

    bagt aubergine vinter grønkålssalat