-
Link kopieret
Granola
Knasende sprød, lige tilpas sød og gylden ristet granola. Det smager så godt, og så er det tilmed dejlig nemt at lave selv.
Denne opskrift på granola er en klar favorit, da den er ekstra klumpet og sprød. Hemmeligheden bag er at tilsætte æggehvide, der samler ingredienserne, uden at du skal bruge for meget sukker. Det lyder måske mærkværdigt, men giv det et forsøg.

1 stort glas/bøtte
INGREDIENSER
1 æggehvide
3 spsk. kokosolie eller smør
3 spsk. ahornsirup eller honning
1 tsk. vaniljepulver
0,5 tsk. stødt kardemomme
0,5 tsk. flagesalt
4 dl havregryn, finvalsede eller grovvalsede
1 dl grofthakkede mandler
1 dl sesamfrø
1 dl græskarkerner
Tænd ovnen på 125 grader varmluft.
Pisk æggehviden luftig i en stor skål. Tilsæt kokosolie, ahornsirup, vanilje, kardemomme og salt, og rør rundt. Tilsæt dernæst havregryn, hakkede mandler og sesamfrø, og vend rundt, så væsken fordeler sig på gryn og nødder.
Sæt bagepladen i ovnen i 15 minutter, tag den ud, og vend rundt. Bag granolaen i yderligere 15 minutter, eller indtil den er gylden og sprød.
Opskrift på hjemmelavet granola
Hjemmelavet granola er så dejlig rart at have på lager, så det kan bruges på yoghurt (fx hjemmelavet kokos yoghurt), havregrød eller over en sunde grønne smoothie og smoothie bowls som en sprød topping. Udover denne klassiske op skrift kan du også prøve denne lækre banan granola til en sund chokolade granola eller en krydret æblegranola. Det her er dog en virkelig god basis opskrift på hjemmelavet granola, der kan varieres i det uendelig. Og så bliver den bare så god, sprød, klumpet og lige tilpas sød, på trods af at ingredienslisten ikke indeholder meget sukker.
Ingredienser til granola
Hemmeligheden bag opskriften er at tilsætte æggehvide. Det lyder måske som en mærkværdig ingrediens. Men hvis du tænker over, at æggehvide også er hovedingrediensen i ting som sprøde marengs, så forstå du måske, hvorfor det fungerer så godt i granolaen. Æggehviden piskes let, og når den vendes sammen med de resterende ingredienser, får den dem til at hænge sammen. Dermed får du en ekstra klumpet og sprød granola, uden at tilsætte for meget sukker. På ingredienslisten hjemmelavet granola står der:
- Æggehvide: Den hemmelige ingrediens! Du kan dog godt undlade den, hvis du vil gøre opskriften vegansk.
- Kokosolie eller smør: Mange foretrækker smør, da det giver den bedste smag.
- Ahornsirup eller honning:
- Krydderier: Tilsæt gerne lidt salt, vaniljepulver og stødt kardemomme, som giver en god smag, men du har fuldstændig kreativ frihed!
- Havregryn: Både finvalsede eller grovvalsede fungerer godt. Du kan også bruge speltgryn, boghvedegryn eller lignende.
- Nødder, frø og kerner: Brug endelig, hvad du kan lide og har på lager. Her bruges mandler, sesamfrø og græskarkerner.
TIP: Prøv også denne opskrift på sprød granola i airfryer, en lækker granolatærte eller grape med granola