Din browser er ikke understøttet- Brug en anden.

Fri fragt på ordre over 599 kr – 1-3 dages levering med GLS

Kurv 0

Tillykke! Du har opnået fri fragt Du mangler 599 kr for at opnå gratis fragt
Der er ikke flere produkter til salg

Produkter
Brug den med
Du vil måske syntes om?
Subtotal Gratis
Forsendelse, moms og rabatkoder udregnes i kurven

Chiagrød

Chiagrød er en nem og nærende morgenmad. Det mætter godt og smager skønt – særligt toppet med lækkerier som bær, frugt og sprød granola.

De små chiafrø udblødes i mælk, og når de suger væsken til sig, dannes der en cremet, grødlignende masse. Den vender jeg men smule græsk yoghurt eller skyr, hvilket giver en endnu bedre smag og konsistens. Og så er det bare at toppe og nyde grøden med det, du bedst kan lide.

Det nemmeste er at røre chiagrøden sammen om aftenen, så har du en nem og lækker morgenmad klar i en fart næste dag. Samlet set tager det maks 5 minutter at bikse sammen, så det er virkelig sund morgenmad i en fart.

Chiagrød

Morgenmad til 1 personer
Forberedelse 2 min /I alt 5 min

INGREDIENSER

Grød
2 spsk. chiafrø
2 dl mælk
1 tsk. honning eller ahornsirup
2 spsk. græsk yoghurt eller skyr

Idéer til toppings
Hindbær
nøddesmør, fx mandelsmør eller peanutbutter
Marmelade eller kompot
Müsli eller granola
Kom chiafrø, mælk og honning i en skål og rør rundt. Chiafrøene vil nu begynde at suge væsken til sig. Lad det stå i 10 minutter, og rør derefter rundt igen, så chiafrøene ikke samler sig i klumper. Dæk skålen til, og stil chiagrøden i mindst 1 time eller natten over i køleskabet.
Morgenen efter røres skyr i grøden, så den bliver dejlig cremet. Top med dine yndlingstopping, fx nøddesmør, marmelade, müsli og hindbær.

chiagrød

 

Sund og nem opskrift på chiagrød

I dag kan chiafrø fåes i alle supermarkeder, og chiagrød er blevet et fast indslag i mange danske hjem. Selvfølgelig ikke så ofte som havregrøden, men mange har forsøgt sig med en morgenmad med chiafrø - nok med varierende succes. Nogle synes dog ikke så godt  om den “slimede” chiagrød. Og det er altså en skam, for den dårlige anmeldelse skyldes, at man ikke har prøvet en ordentlig opskrift.  

TIP: Prøv også denne opskrift på matcha overnight oatsbagt gulerodskagegrød eller bagt havregrød med banan


Den bedste chiagrød

For at en chiagrød bliver rigtig god, skal man først og fremmest lykkes med at dosere den rette mængde chiafrø til væske. Bruger man for meget eller for lidt, kan man få en enten slimet eller alt for tør konsistens. I denne opskrift bruges 1 spsk. chiafrø passer godt til 1 dl væske, men forsøg dig endelig frem. Dernæst synes jeg også personligt, det er et must, at man rører lidt græsk yoghurt eller skyr i chiagrøden. Det løfter virkelig det færdige resultat, da grøden får et let syrligt twist og bliver mere cremet. Sidst (men bestemt ikke mindst) skal man huske at smage grøden til. Chiafrø smager ikke af noget i sig selv, så de kommer til at smage af den væske, de suger til sig. Her tilføjes mælk og søder med en smule honning eller ahornsirup, og så får grøden et frisk twist fra yoghurten. Og så kommer der også de forskellige toppings, der nærmest er lige så vigtige som selve grøden. Ligesom ren havregrød er en kedelig fornøjelse, er chiagrød det oggså uden nogen form for topping.  

TIP: Prøv også en opskrift på blåbær smoothie bowlhavregrød med æg eller klatkager af havregrød

  opskrift på chia grød  

Toppings til chiagrød

  • Marmelade eller kompot - Det er rigtig lækkert at toppe med marmelade eller kompot. Prøv f.eks denne rabarberkompot eller råsyltede rabarber.
  • Frugt og bær –  Det smager altid skønt at toppe med blanding af sæsonens frugter og bær, der tilføjer noget friskt og sødt.
  • Nøddesmør –  Hjemmelavet nøddesmør , mandelsmør, peanutbutter, hasselnøddesmør - det smager altsammen så lækkert derpå. Prøv også opskriften på hjemmelavet nutella med hasselnødder eller lækkert dadelkaramel.
  • Granola eller müsli - tilføjer dejligt knas på toppen. Prøv eksempelvis denne banan granola eller sund chokolade granola eller krydret æblegranola
  • Kakaonibs – Små stykker ristet kakaobønne (eller simpelthen bare lidt hakket chokolade).
  • Nødder eller kokosflager - lidt grofthakkede nødder eller ristede kokosflager giver knas og god smag og mæthed.

  chiagrød med hindbær og müsli  

Tips til opskriften på chiagrød

  • Du kan tilsætte havregryn til din chiagrød. Det giver en lidt anden konsistens a la “overnight oats” eller “bircher müsli”. Tilsæt 2 spsk. havregryn og 0,5 dl ekstra mælk
  • Hvis du vil gøre opskriften vegansk, kan du bruge plantebaseret mælk og yoghurt. Prøv fx. kokosyoghurt.
  • Prøv at røre lidt marmelade eller moste bær sammen med chiafrø og mælk - så får du en farverig og lækker bærgrød.